Stress og mental sundhed har gennem de sidste mange år været en stigende udfordring i det meste af den vestlige verden og i alle samfundslag.
Ved en tidlig indsats i forhold til faldende trivsel, kan både fravær og langtidssygemelding nedbringes eller helt undgås. At være proaktiv og sætte ind med forebyggelse frem for behandling, er altid at foretrække både økonomisk, men også og mindst lige så vigtigt, rent menneskeligt.
WHO-FEM er en trivselstest der er internationalt anerkendt og svarer man oprigtigt på de 5 spørgsmål, er der evidens for at den er retvisende for den nuværende trivsel hos den enkelte.
Da testen er et øjebliksbillede af de sidste 14 dages trivsel, er det en god ide at monitorere hvordan du egentligt har det, løbende. WHO-FEM trivselstest skal ses som et termometer for din trivsel.
Det er IKKE et diagnoseværktøj. Hvis du scorer lavt, kan det være et tegn på, at der er brug for støtte eller behandling. Ligesom din bil løbende kommer til service for at blive tjekket, så har du også brug for et servicetjek løbende. Proaktiv indsats er forebyggende og tager ”tingene” i opløbet.
Jeg anbefaler at testen tages hver 14. dag og hvis den viser en lav score, så er det en god ide at reflektere over årsagen og evt. række ud efter hjælp, så en tidlig indsats kan få dig tilbage i trivsel.
Du er velkommen til at tage testen her på siden, lige så ofte du har lyst. Det er gratis og 100% anonymt.